Bag Brint & Brik står jeg, Liselotte Brint – specialpædagogisk lærer, leder og mangeårig hobby designnørd.
Mit arbejde har altid kredset om, hvordan vi kan gøre verden mere tilgængelig for børn, der ikke altid passer ind i de gængse skabeloner – og hvordan vi som voksne kan blive endnu bedre til at se, forstå og støtte dem.
Brint & Brik opstod ud af et behov, jeg selv har oplevet igen og igen i praksis: mangel på enkle, æstetiske og pædagogisk funderede visuelle materialer, som både børn og voksne har lyst til at bruge, til en fornuftlig pris.
Min mission er at udbrede kendskabet til visuelle støttesystemer – ikke som noget særligt for de få, men som noget naturligt, inkluderende og fagligt forankret for de mange.
Hvert piktogram, hver skemabrik, er udviklet med blik for praksis, æstetik og anvendelighed – og med håbet om at gøre en lille forskel i børns liv, én visuel støtte ad gangen.
Alle illustrationer i Brint & Brik er udviklet og sammensat med omhu ved hjælp af AI-genererede grafikker og redigeret i Canva. Jeg benytter mig bevidst af disse værktøjer for at skabe et enkelt og genkendeligt visuelt udtryk, som kan tilpasses børns behov – uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Det betyder, at materialerne hverken er masseproducerede eller tilfældigt sammensat, men derimod kurateret, testet og tilpasset med pædagogisk blik og mange års praksiserfaring i ryggen..