Tegneseriemetoden – visuel refleksion og samtale
Et enkelt og virkningsfuldt redskab til at støtte samtaler med børn om følelser, hændelser og sociale situationer.
Pakken indeholder
8 illustrerede skabeloner til brug af tegneseriemetoden – både med barn–barn og barn–voksen konstellationer. Figurerne er i sort/hvid og designet til at kunne farvelægges. Der medfølger en overskuelig vejledning til brug i pædagogisk praksis.
Til hvem og til hvad?
Tegneseriemetoden er særlig velegnet til børn i specialpædagogiske tilbud – fx ved følelsesregulering, konflikthåndtering eller refleksion over sociale situationer. Brug den forebyggende, efter en hændelse eller som fast samtaleredskab i hverdagen.
Hvad giver det barnet?
-
Tryg og visuel ramme for at udtrykke egne tanker og følelser
-
Øget forståelse for andres perspektiver
-
Aktiv deltagelse i refleksion og problemløsning
-
Ro gennem struktur og mulighed for farvelægning
Hvad giver det den voksne?
-
Indblik i barnets oplevelse uden at presse verbale svar frem
-
Et fælles tredje at tale ud fra
-
Visuel dokumentation, der kan deles med kolleger og forældre
-
Et redskab til at møde barnet nysgerrigt og anerkendende